Parterapi, hvor den ene er deprimeret

vores forhold er ved at gå i opløsning. Vi har faktisk aftalt at stoppe forholdet efter at have boet sammen i 2 1/2 år og kendt hinanden i 3 1/2 år. Min kæreste har tidligere haft en depression, og har efter sin skilsmisse for ca. 14 år siden, og føler at han har svigtet sine døtre i mange år og dermed også gået glip af en del af deres barndom. Han har også haft alkoholproblemer, hvilket jeg først fik kendskab til efter vi var flyttet sammen. De ovenstående forhold har hele tiden påvirket vores forhold,dels fordi han flere gange er faldet i og drikker med sig selv og dels fordi han ikke formår at få et godt forhold til sine piger. jeg er heller ikke nem, fordi jeg mistror ham fordi han har løjet over for ham. Så det er sket nogle gange at jeg er røget op i en spids og det så ender med at jeg bliver den bebrejdende mor-type, som jeg slet ikke har lyst til at være. Lige før vi skulle på sommerferie, tog jeg ham i at stå med whisky flasken og vi fik en snak om at han havde brug for at dulme sig fordi han følte sig stresset - ikke over mig men over sit forhold til pigerne og et krævende arbejde. Han vidste ikke rigtig om han var stresset eller deprimeret. Vi aftalte at han skulle søge læge efter ferien og havde heldigvis en rigtig skøn og afslappende ferie sammen. Da vi kom hjem søgte han læge og fortalte mig at lægen havde sagt at han skulle tænke sig om, og tænke positivt (han tænker meget, uden at kunne sætte ord på hvad han tænker på). Men det er som om der hviler en dyne af tunghed over hans sind og jeg kan blive helt desperat over ikke at kunne finde ind til hvordan vi kan ændre vores samlivsmønster og nu er det måske osse for sent. Hvad mener du