Kjartan

Vi har brug for hjælp i en sag med tilbygninger og tegninger. Har vi nogen rettigheder i forhold til vores haveforening i 2860 Søborg?

Opgavebeskrivelse
Vi er hverken kværulanter eller paragrafryttere, og vi plejer at kunne løse tingene ved at snakke med folk. Det lader dog til, at vi har fået et bestyrelsesmedlem på nakken, og nu ved vi ikke, hvad vi skal gøre fremadrettet og ønsker juridisk bistand i forbindelse med dette. Vi har et kolonihavehus i H/F Carl Nielsens Minde, 2860 Søborg. Der er blevet kloakeret i foreningen og kloakeringsprojektet endte kaotisk med at den gamle bestyrelse blev afsat / gik af samlet på en generalforsamling. Undervejs byggede vi et badeværelse. Det skulle vi have søgt om forhåndsgodkendelse til. Men situationen var virkelig kaotisk dengang. Så vi byggede et badeværelse og fik det lovformeligt tilsluttet kloakken. Dengang vi købte huset og var oppe hos den daværende bestyrelse og få overdraget skødet og øvrige papirer, fik vi en tegning med på grunden og husets beliggenhed på denne og bygningerne der fremgik af disse papirer var godkendt af kommunen. Nu hævder den nye bestyrelse i vores haveforening at afstandsmålene til skel på disse papirer er fejlagtigt målt op og derfor har givet os 2 måneder til at rive ikke alene det nye badeværelse, men måske også en af kommunen godkendt tilbygning ned. Foreningen / byggesagsudvalget / bestyrelsesmedlemmet har indgivet sagen til kommunen og har ikke villet informere os om kontaktperson, sagsnummer, osv. Vi har virkelig forsøgt at få en konstruktiv dialog, men har måttet vente ugevis på ufuldstændige svar.Nu har vi omsider fået et møde i stand på mandag. Nu er vi nået dertil hvor vi tænker, at det er nødvendigt med juridisk bistand, da vi ikke ved, hvordan vi står juridisk i forhold til, at en person fra haveforeningen kører en sag hos kommunen (som vi ikke kan få nogen kontaktperson eller sagsnummer på) og tydeligvis arbejder imod vores ønske om en dispensation for forhåndsgodkendelsen og de fejlbehæftede papirer foreningen og den tidligere sælger overdrog os. Vi har en tråd med sagen og mailkorrespondancen.
Oprettet 21.08.2018
Kategori Advokat / Jura
Ønskes påbegyndt Inden for 2 dage