Mette

Hjælp til det finansielle omkring en skilsmisse

Opgavebeskrivelse
Vi har besluttet at blive skilt og har derfor brug for hjælp til at få et overblik primært over det finansielle. Vi er enige om skridtet og ønsker hinanden det bedste og for at bibeholde den gode vilje vil vi gerne have hjælp til at gøre tingene korrekt, så der ikke senere kan opstå tvivl eller ufred. Vi har børn (to drenge på 12 og 16), men er enige om at det bedste for dem givetvis vil være, at den ene part bliver boende i huset og at de fortsat har base der og at der er "åbent-hus" hos den anden part i det omfang børnene har brug for det. Det er naturligvis noget børnene skal tages på råd omkring - vi har endnu ikke fortalt dem om vores beslutning. Arnar har et godt betalt job og pension og har været primær forsørgende siden vi ankom til Danmark i 2006, Mette har været hjemme/under uddannelse og har stort set ingen pension og en indtil videre forholdsvis lav løn. Det umiddelbare ønske er at Mette kan blive i huset med børnene, men vi ved ikke om det kan lade sig gøre rent økonomisk. Huset har en værdi omkring 900.000 og vi skylder ca. 600.000. Huset er ikke endnu blevet vurderet af en mægler, men det regner vi med at få gjort. Det er derfor primært hjælp til at få overblik over det finansielle og bodeling vi har brug for... tænker vi, men der kan sagtens være ting vi ikke har tænkt på. Vores tidsramme er at vi gerne vil i gang med at få snakket tingene igennem med en advokat eller lign. i løbet af april, da Arnar er bortrejst pga arbejde i marts måned.
Oprettet 19.02.2019
Kategori Advokat / Jura
Ønskes påbegyndt Inden for 2 måneder
Opgaven omhandler Skilsmisse