Rie

Advokat

Opgavebeskrivelse
Sagen omhandler en forsikringssag, hvor mit og en modparts selskab har indgået forlig, som slet ikke er rimeligt. Jeg ejer en Susuki Alto, som jeg har valgt ikke at have kasko på, da den efterhånden er godt kørt ud og jeg har leaset en bil, som jeg bruger til korte ture. Min bonusdatter låner min bil d.13 juli 2019. Hun holder i et T-kryds på den lange vej og skal svinge til venstre. Hun har 2 biler bag sig. Hun holder stille, blinker, orienterer sig og svinger derefter til venstre. Da hun er næsten færdig med svinget, drøner en motorcykellist som kommer bagfra ind i hende og rammer bagdøren. Der bliver lavet en politirapport og vidner er 100% på min datters side. (Står i rapporten) Jeg kontakter mit forsikringsselskab og de fortæller, at der ikke vil ske noget før de har rapporten fra politiet, men at jeg skal regne med at hun vil få 2/3 del skyld. Jeg kontakter politiet, der siger at de ikke mener, at det kan blive min datters skyld, men at der kan gå en del tid før rapporten er færdig. Vi venter til midt oktober og kontakter vores forsikringsselskab, de har stadig ikke modtaget nogen rapport fra politiet og kan derfor ikke sige mere. Min bil står stadig hjemme med en stor skade, da den ikke har kasko på og jeg er derfor meget afhængig af, at modparts selvskab dækker skaden, som er blevet takseret til ml.25.000-30.000 kr. og vil højst sandsynligt blive gjort totalskadet og blive kasseret. Jeg kontakter atter politiet, der siger at rapporten tidligst vil være klar i det nye år. I starten af januar kontakter jeg mit forsikringsselskab, der nu kan fortælle mig, de har modtaget rapporten i oktober fra politiet og at sagen for længst er afgjort (D.30 oktober) med et forlig med det andet forsikringsselskab, at min datter har fået 2/3 dele af skylden og at de beklagede, at de ikke havde fået orienteret mig om det. Jeg modsætter mig med det samme deres forlig og laver et modkrav til modpartens selskab, men dette afviser de, da mit forsikringsselskab for længe siden indgik enighed om skylden, som de mener er korrekt. Jeg kontakter nu igen politiet, der fortæller mig, at grunden til at jeg ikke har modtaget rapporten endnu, er fordi der kører en politisag mod modparten, da de mener ud fra rapporten, at han bæger hele skylden. Og den samlede rapport er ikke færdig, derfor har jeg ikke modtaget noget endnu. Politiet er uforstående overfor forsikringsselskabets beslutning og mener at det sagtens kan hænge sammen med, at jeg ingen kasko har på bilen og at forsikringsselskaberne ved, at det vil koste mange penge at føre en sag imod dem. Jeg står nu med en smadret bil, som jeg kan køre på skrotpladsen og en følelse af bedrag fra mit forsikringsselskab. Derfor har jeg virkelig brug for at få noget hjælp til at tage sagen videre herfra. Jeg kan godt lave det forgående arbejde med at oprette sagen, så det "kun" vil være, at læse afvisningen fra modpartens selskab, tage telefonmødet med jer og selskabet og hvis det skulle ende i retten, så har jeg retshjælp igennem mit forsikringsselskab. Jeg har desværre ikke uanede midler og vil blive rigtig glad, hvis det kan gøres for max.10.000 kr. Håber at der er nogen der vil hjælpe mig i denne sag, der er af principiel karakter. Mvh Rie Andersen
Oprettet 06.02.2020
Kategori Advokat / Jura
Ønskes påbegyndt Inden for 2 måneder
Opgaven omhandler Erstatning